E-commerce & Digital Marketing
Du lærer at skabe og drive en succesfuld digital forretning med en solid forståelse for både forretning og kundebehov – samt viden om emner som budgettering, prissætning og logistik – så du bliver i stand til at træffe strategiske beslutninger, der styrker virksomhedens digitale forretning. Du får ligeledes en dybere indsigt i de etiske og juridiske aspekter af digital forretningsudvikling, så dine beslutninger hviler på et ansvarligt fundament.
Uddannelsen giver dig de tekniske kompetencer, der er nødvendige for at opbygge og vedligeholde en effektiv digital forretning eller webshop. Du lærer at arbejde med webindhold gennem redigering, analyse og produktion, og du får kendskab til teknologier som CSS, JavaScript og hosting. Desuden får du praktisk erfaring med metoder som brugertest og prototyping, der hjælper dig med at skabe og forbedre digitale oplevelser. Dataindsamling, analyse og anvendelse bliver også en central del af din værktøjskasse, da disse kompetencer er afgørende for succes i e-handelsverdenen.
Du opnår færdigheder inden for områder som SEO, digital annoncering, e-mail marketing og content marketing, der gør dig i stand til at øge virksomhedens synlighed, tiltrække mere trafik og optimere konverteringer. Derudover lærer du, hvordan virksomheder kan ekspandere til internationale markeder ved hjælp af digitale platforme og markedspladser. Med indsigt i kundebehov og brugerrejser kan du designe digitale løsninger, der præcist matcher kundernes ønsker og behov.
Vi arbejder med praktiske cases i undervisningen, hvor vi kobler teorien til den virkelige verden i erhvervslivet, og du er hele tiden i dialog med dine medstuderende og undervisere.
Uddannelsens opbygning
Se hvad du lærer på hvert semester ved at klikke på overskrifterne herunder.
1. semester
På 1. semester opnår du en grundlæggende forståelse for e-handel gennem arbejde med økonomi og forretningsdrift i en digital kontekst.
Du lærer at analysere marked og målgrupper samt anvende centrale værktøjer til beslutningsstøtte.
En del af din praksislæring er at udvikle en præsentationshjemmeside og reflektere over din egen læring og webkommunikation.
2. semester
På 2. semester bliver dine kompetencer til at arbejde analytisk, teknologisk og strategisk med e-handel yderligere udviklet.
Du lærer at indsamle og anvende data gennem metoder, webanalyse og kundeindsigter og bruger disse til at designe og optimere kundeoplevelser. Samtidig opnår du forståelse for digitale forretningsmodeller og får praktisk erfaring med e-commerce-teknologier og systemintegration.
Dette semester styrker din evne til at træffe datadrevne beslutninger og udvikle digitale forretninger i praksis.
3. semester
På 3. semester bliver dine praktiske og strategiske kompetencer inden for e-handel styrket gennem arbejde med webteknologi, digital marketing og marketingstrategi.
Her arbejder vi blandt andet kreativt, hvilket betyder, at du lærer at udvikle webindhold, planlægge og gennemføre digitale marketingindsatser samt producere målrettet content.
Semesteret giver dig et solidt fundament for at koble teknologi, kommunikation og strategi i praksis.
4. semester
På 4. semester får du mulighed for at vælge en specialisering, der matcher dine professionelle ambitioner.
Med afsæt i den hastige teknologiske udvikling vil mulighederne basere sig på, hvad e-handelsvirksomheder efterspørger.
5. semester
Dit 5. semester består af et praktikophold, hvor du får mulighed for at anvende de kompetencer, du har opnået på studiet, i praksis.
Praktikken foregår typisk i en virksomhed, der arbejder med e-commerce, digital marketing eller relaterede områder.
Praktikken kan også tages i udlandet.
6. semester
På 6. semester skal du bygge videre på de erfaringer, du har gjort dig under praktikken, og semesteret er bygget op omkring en række valgfag.
Vil du gerne udforske udlandet og er nysgerrig på at tage et semester i et andet land, så giver 6. semester en god mulighed for det.
7. semester
På 7. semester fortsætter du din specialisering og udarbejder dit bachelorprojekt. Dette giver dig mulighed for at levere konkrete løsninger og arbejde med reelle problemstillinger i branchen.
Hvilke eksamener skal jeg til?
Du skal til eksamen i løbet af hvert semester.
Eksamenerne er ofte projektbaserede og mundtlige og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra e-handelsbranchen.
Typisk afprøves du i at udvikle praktiske løsninger som hjemmesider, webshops, digitale kampagner eller andre online produkter, hvor du omsætter teori til handling og viser din forståelse i praksis.
Projekterne giver samtidig ofte mulighed for, at du selv kan vælge tema og retning, så du kan arbejde med idéer og brancher, der interesserer dig. Der veksles mellem gruppe- og individuelle eksamener, så du både udvikler samarbejdskompetencer og din egen faglige selvstændighed.
Har du spørgsmål?
Skriv til Amanda, hvis du vil vide mere om uddannelsen.